Velkommen
Dette er Kristina og Heine fælles hjemmeside. Her kan du læse lidt om os og hvad vi foretager os.
Bryllupsnedtælling, 20. Maj, 2006:
18 år, 189 dage, 17 timer, og 18 minutter siden
66 | 2013-03-14 09:23:47 |
|
64 | Et sjældent pip
2013-03-14 09:19:12Ja - efter facebook har overtaget de små statusopdateringer er der jo blevet noget længere mellem opdateringerne her. Siden sidst har vi solgt huset på Margrethehåbsvej og bor nu til leje på Åvej mens vi søger efter et nyt hus. Kristina er i arbejde som implementeringsassistent hos Statens Administration og jeg hos Capernow som softwareudvikler. Mads er nu 6,5 og starter i SFO om 1,5 måned. Rosa er nu næsten 4 år. Og så er Marie kommet til og fylder snart 2 år. |
|
61 | Nyt familiemedlem
2009-05-07 08:33:44Så kom hun. Søndag den 5. april, Palmesøndag, kl. 21:37 blev hun født på Roskilde Sygehus. Fødselen gik godt men vi efter et par dage på barselsgangen måtte hun til observation for infektion på afdelingen for nyfødte. Der blev ikke stillet nogen klar diagnose og efter ialt 5 dage kom mor og datter hjem. Alt er nu i den skønneste orden. Vi takker Omma/Åsla/mor for at hun passede Mads mens vi var på neonatal afdelingen. Hun skal hedde Rosa. |
Nyfødte Rosa |
59 | Årets nytårsgave
2009-01-13 09:30:45Kort før jul og ophørtet på mit (Kristina) vikariat på Greve Bibliotekerne pr. 31. dec. ringede chefen for Køge Bibliotekerne og spurgte om jeg var interesseret i et kort vikariat. Jeg sprang straks til, men måtte dog lige gøre opmærksom på min graviditet og terminsdato i slutningen af marts! Hun blev lidt bekymret, men efter vi havde mødtes under 4 øjne forsvandt disse heldigvis igen. Jeg startede derfor pr. 2. jan. slutter igen 22. feb. dvs. ca. 4 uger før planlagt termin. Jeg nåede dermed, at være vikar på Greve Bibliotekerne i 2 x ½ år, hvor det først ½ år primært var i Tune Lokalbibliotek på 37 timer og næste ½ år på hovedbiblioteket i Hundige på 25 timer. Vikariatet i Køge er på 37 timer, hvilket jeg lige skal vænne mig til igen :) |
Køge Bibliotek |
58 | Det bliver en pige
2009-01-09 12:08:02Nu er det ganske vist - det bliver en pige. Efter vi var til 4D scanning d. 8. januar er der nu ingen tvivl om at det er en velskabt lille pige der er på vej. |
Her er den lille pige. |
57 | Efterårsoplevelse
2008-12-17 10:02:21I starten af oktober var det meningen at vi begge skulle prøve at dykke. Desværre blev Kristina frarådet at gøre det pga graviditet, så hun måtte blive på land. Heine fik dog en stor oplevelse ud af det og venter nu på at Kristina også kan prøve når graviditeten er ovre. |
Heine gør sig klar til et prøvedyk |
56 | Kristina er gravid igen
2008-12-17 09:59:01Til vores store glæde er Kristina gravid igen. Vi regner med familieforøgelse den 26. marts 2009. |
Barn nr. 2 |
55 | Nyt job
2008-05-02 11:24:33Den 15. april begyndte Heine på sit nye arbejde som SW tester hos Nokia. |
- |
53 | Hus til salg
2008-03-06 09:49:44Vi har besluttet at droppe den oprindelige ide om at bygge os til et børneværelse eller to. Istedet er huset på Margrethehåbsvej sat til salg hos EDC i gågaden i Roskilde. Når huset er solgt vil vi finde et hus med de værelser vi skal bruge. Nogen der mangler et nydeligt lille hus i god stand?... |
- |
51 | Årets bedste julegave... Nyt job
2008-01-24 14:11:21Fredagen før jul (2007) fik jeg; Kristina årets bedste opringning - en opringning fra Stadsbibliotekaren fra Greve Bibliotekerne, som spurgte om jeg var interesseret i et 6 mdr.s vikariat ved Greve Bibliotekerne. Jeg havde været til jobsamtale en uges tid tidligere, men intet hørt. Derfor kom opringning også som en meget positiv overraskelse, og jeg svarede selvfølgelig straks JA TAK! Nu har jeg efterhånden været hér i en lille måneds tid, og er faldet godt til. Der er dog stadig ting, som jeg finder meget forvirrende og lettere indviklet. Fysisk er jeg i Tune filialen alle ugens dage, bortset fra onsdag, hvor filialen holder lukket. Derfor befinder jeg mig på hovedbiblioteket, som ligger i Hundige - et super-tjekket biblioteket, som rummer al storbyens dynamik. Dér føler jeg mig dog stadig som "special guest". Men godt sagt glæder jeg mig over jobbet, og håber på forlængelse... |
Greve Bibliotekerne |
46 | Efterår 2007...
2007-11-28 10:59:00...har været en årstid, som har budt på forskellige oplevelser, gode som mindre gode. 3 x fødselsdage i oktober tæller blandt de gode oplevelser. Og tak for alle, der kom og gjore dagene til en hyg´lig fest; tak for gaverne og det gode selskab. Derudover var Kristina en kort periode ansat i et vikariat i VUC Roskildes Fælledsadministration. Dét var desværre kun en 3 ugers fornøjelse for én, der var langtidssygemeldt. Derfor fortsætter jobjagten, der dog også - for nylig - talte en jobsamtale til stillingen som skrankeleder ved Høje Taastrup Rådhusbibliotek. Men pga.manglende erfagring faldt stillingen til anden side. Nu står den blot på frivilligt, ulønnet arbejdet i roklubbens regi (i forbindelse med Arkivet og Børnebrigaden). For Heines vedkommende har efteråret betydet endnu en deltagelse i et medicinsk forsøg ved Hvidovre Hospital (test af homonpræperat)... og 20.000 kr.til juleshopping :) Desuden har han meldt sig under fanerne i forældrebestyrelsen i Mads´ Børnehus, sågar med titlen som næstformand. Og sidst men ikke mindst har efteråret også stået på div.kurser - både på jobbet samt i forbindelse med trænerhvervet i roklubben, så kalenderen har ikke haft mange blanke sider. Mads har også "fået en på opleveren" i efteråret, da der både har været sensommerfest i Børnehuset Wiemosen, støttekoncert i Hørgården (nærliggende skovinstitution, der ønsker at udvide), Zoologisk Have tur med mormor og moster en meget kold onsdag eftermiddag samt 100 års jubilæumsfest på Kristinas gamle folkeskole; Hedegårdenes Skole + Lygtefest i Børnehuset Wiemosen igen. Ydermere har Børnehuset Wiemosen haft inviteret til 3 mdr. samtale med og omkring Mads trivsel på stedet. Men det var jo heldigvis lutter positive ord :) Ind imellem alt det sjove har efteråret endvidere betydet vaccinationer, snot, ondt i halsen, hovedpine og mellemøresbetændelse for Mads og Kristinas vedkommende - utroligt, men sandt, så har Heine sluppet indtil nu! Derudover har vi måtte udskifte vores kloakrør i kælderen pga. flere huller, og endelige er Ole på færde igen - drængravningen om huset er startet igen efter en laaaang pause.Vi krydser finger for, at arbejdet kan nå, at blive færdigt inden, der kommer frost i jorden! |
Kloakrør under kældergulvet udskiftes pga. flere huller! |
43 | 3 x fødselsdage
2007-08-28 13:47:34I stil med sidste år fejrer vi vores fødselsdage samlet. Og eftersom vi nu er blevet 3, er datoerne for fødselsdagsfejringen sat efter yngste. Kristinas familie inviteres til brunch lørdag den 20. oktober, mens Heines familie har fornøjelsen den følgende dag; søndag den 21. oktober. (til orientering fylder vi henholdsvis 29, 33 og 1) |
Glæder mig til lagkage... |
41 | Sommer 2007
2007-08-28 13:23:01Sommeren er ved, at gå på hel. Derfor sender vi en sommerhilsen, mens de sidste solstråler stadig luner lidt. Mads begyndte i vuggestuen; Andedammen kort før Heines sommerferie - og eftersom der ikke var planer om rejser ell.lign. i år, så forblev han i vuggestuen og lærte alt det nye dér, at kende. Pædagoger og medhjælpere beretter også om, at det går bedre og bedre. Indkøringsperioden gik fint. Ugen efter start lagde Mads sig dog syg, og var hjemme en uge. Nu - i en alder af 10 mdr.+ - er Mads blevet rigtig god til, at sidde og underholde sig selv uden pædagogerne hele tiden skal være ved hans side. Han er desuden begyndt, at kravle på alle fire (selvom han stadig fortrække, at "gå"med to støttende fingrer, én i hver hånd) Sommerferien har primært stået i det praktiske tegn. Men vi har dog også været i Zoologisk Have, Kbh. Den var en solskinsrig og rigtig hyggelig lørdag, hvor vi spiste vores medbragte madpakker på Savanen... Mads var mest interesseret i de små, livlige dyr, sælene, der blev fodret og skiltene ved burerne samt en plastik afstøbning af et næsehorns hoved. Men vi gentager måske turen til næste sommer... |
Mads & far i Zoologisk Have |
39 | Mads har fået plads i en vuggestue
2007-07-09 15:33:00Mandag den 16. juli skal Mads i vuggestue for første gang. Vi har taget imod tilbudet om en plads i Børnehuset Wiemosen. Det ligger ganske tæt på hvor vi bor men dog ikke helt så tæt som de 3 vuggestuer vi først havde søgt. Stuen Mads skal være i hedder Andedammen og har 12 børn og 4 voksne. |
- |
37 | Glædelig påske
2007-03-29 09:58:03Vi ønsker familie, venner og bekendte en glædelig påske. Vi ser frem til en mild og solrig påskeferie. |
- |
36 | Farvel til Mazdaen...
2007-03-29 09:56:02Med en smule vemod (min første bil....god bil...) vil den efterhånden 11 år gamle turkis-farvede Mazda 323 fredag blive erstattet af en nyere sølvgrå Toyota Avensis stationcar fra 2002. Dette for at få bedre plads til den lille famillie og tilhørende udstyr (barnevogn). |
- |
35 | Stor dreng...
2007-03-29 09:49:41Mads har nu været til 5 måneders undersøgelse hos lægen. Han er en sund og rask dreng på 70 cm og 7,5 kg. Et solidt spring fra den sidste undersøgelse. Lige for tiden bakser Mads med selv at putte sutten i munden og han er glad for at 'gå' (sprælle med benene mens vi holder ham oprejst). Mads har nu været i svømmehallen med mor og mormor et par gange. Det er han meget glad for. Det har haft den effekt at der skal sprøjtes og plaskes meget mere i badekaret hjemme i køkkenet... |
- |
33 | Jeg skal hedde Mads....
2007-01-07 17:50:15...derfor har mine forældre inviteret hele familien til barnedåb den 11. februar 2007. Barnedåben finder sted i Ansgarkirken i Hedehusene. Dét er den samme kirke, som min mor også blev døbt i, for 28 år siden. Og min far er både døbt og konfirmeret dér. Barnedåben vil derefter blive fejret i roklubbens lokaler, hvor mine forældre vil byde på noget godt til ganen :) |
Barnedåb 11. februar 2007 |
30 | Så kom han endelig
2006-10-25 19:54:16På Margrethehåbsvej er vi nu blevet til til 3. Torsdag den 19. oktober klokken 17:18 fødte Kristina en velskabt lille dreng. Han vejede 3140 g og blev målt til 51 cm. De har det begge godt. Efter et par dage på barselsgangen på Roskilde Sygehus kom mor og barn hjem klokken tre søndag eftermiddag. |
Den lille ny |
29 | Nyt arbejde
2006-09-29 14:44:26Efter at have udviklet pinkodetastaturer og betalingsterminaler i mere end 7 år som udviklingsingeniør hos Sagem Denmark (tidl. Ascom Nordic) har jeg (Heine) nu fået nyt arbejde. Den 14. november starter jeg som softwareudvikler i firmaet XPonCard, som bl.a. laver SIM kort til mobiltelefoner. |
- |
26 | Efterårsfest 10. september
2006-08-30 12:48:36I år har vi rykket vores fødelsesdage nogle uger frem i kalenderen... Junior har nemlig meldt sin ankomst d. 11. oktober. Dét synes vi er lidt for tæt på vores fødselsdage (d. 2. og 3. oktober). Derfor fejrer vi vores fødselsdage samt housewarming no. 2 (så I kan opleve forandringerne fra sidste års housewarming, hvor vi netop havde overtaget huset) d. 10. september. Vi fejrer begivenhederne med en hyggelig søndagsfrokost/middag kl. 13.00 for familien (menuen er stadig ukendt!) |
- |
19 | Nye scanningsbilleder 2
2006-08-10 15:09:58Lige et til.... Man kan vel ikke vise for mange billeder af sit barn...? ;-) |
Billede fra d. 2/8 2006 |
18 | Nye scanningsbilleder
2006-08-10 15:08:23Kristinas morgengave til mig var en 3D-scanning af vores barn. Den var bestilt til d. 2. august og resulterede i en del gode billeder samt en DVD med levende billeder af ham. Et af billederne ses her. Han ser iøvrigt sund og rask ud. En virkelig utrolig oplevelse at se levende billeder af sit barn, 'live'.
PS: Det er ganske vist. En dreng. |
I 30. uge. |
16 | Bryllupsbilleder
2006-07-07 11:12:21Så har vi fået lagt et udvalg af alle billederne fra dagen ind på siden. På bryllupssiden er der et link til billedsamlingen. Der er over 200 billeder fordelt på 62 sider, så hvis du var med så er der sikkert også et billede af dig. |
- |
15 | Graviditetsnyt - 20. uge
2006-05-23 15:51:00Mandag d. 22 maj var vi igen på Roskilde Sygehus til en rutinemæssig uge 19 undersøgelse. Det var egentlig i sidste uge men pga. brylluppet havde vi bedt om udsættelse til mandag.
Resultatet af undersøgelsen blev at det ser ud til at blive en fin lille dreng... :-) |
Vores søn i 20. uge |
14 | En dejlig bryllupsdag
2006-05-23 15:47:00Lørdag den 20. maj blev vi viet i en næsten fuld Gl. Vor Frue kirke i midten af Roskilde. Vi takker de deltagende for at gøre dagen til et dejligt og uforglemmeligt minde.
Der vil blive lavet et fotoalbum på bryllupssiden.
UPDATE: 24/5 - Kristina hedder nu Kristina Højrup Borch. |
Efter vielsen, uden for kirken |
11 | Graviditetsupdate - 17. uge
2006-04-28 12:05:00Kristina er nu i 17. uge og døjer stadig af og til med træthed og maveproblemer men taber sig dog ikke mere. Idag var vi hos jordemoderen til et hurtigt tjek og samtale. Vi hørte barnets hjertelyd :-) ... Vi er blevet tilmeldt fødselsforberedelse i august og september. |
Barnets 12. uge |
9 | Kristina er gravid
2006-03-17 13:10:32Til vores store glæde er Kristina gået hen og er blevet gravid. Efter vi havde haft mistanken i et par uger tog Kristina en test som efterfølgende blev gentaget hos hendes læge. Den seneste vurdering siger sidst i oktober eller først i november. Desværre har det den virkning at bryllupsrejsen til Kenya og Seychellerne ikke bliver til noget. Vi dropper Kenya delen da vi vurderer at det vil blive for anstrengede samt for at undgå risikoen for malaria. |
Det første billede af vores barn. Uge 10. |
6 | Nyt layout - ups...
2006-03-09 15:13:41Siden har nu fået nyt udseende. I den forbindelse må jeg tilstå at jeg glemte at tage backup af de gamle nyheder og har derfor tastet de foregående nyhder ind på ny udfra min hukommelse, nyhedsdatoerne er formetlig ikke særlig præcise. |
- |
5 | Glædelig jul
2005-12-01 00:00:00Vi ønsker vores familie, venner og bekendte en glædelig jul og et godt nytår. Forud for julen 2005 besluttede vi at vi ikke længere ville holde jul hver for sig. Derfor vil vores første fælles juleaften blive hos Kristinas forældre på Bymarken. |
- |
4 | Lejligheden er solgt
2005-08-31 00:00:00Efter knapt 3 uger og 6 fremvisninger er vores lejlighed på Knud den Stores vej blevet solgt. Køber overtager midt i oktober. |
Lejligheden på Knud d. Stores vej |
3 | Flemmings 40 års jubilæum
2005-09-01 00:00:00I anledning af Kristinas far jubilæum på arbejdet var vi inviteret på middag på skibet Sagafjord. En hyggelig omend blæsende aften. |
Middag på Sagafjord |
2 | Vi har købt hus
2005-07-01 00:00:00Vi har købt en hyggelig lille bungalow på Margrethehåbsvej i Roskilde. Huset er bygget i 1942 og er på 74 m2 plus tilsvarende kælder. Lejligheden på Knud den Stores vej er sat til salg. |
Vores hus |
1 | Forårsbryllup
2005-03-30 00:00:00Fredag den 25. marts 2005, vores 5-årsdag, friede jeg (Heine) til Kristina, som sagde 'Ja'. Derfor vil vi, lørdag den 20. maj 2006, blive viet i Gl. Vor frue kirke i Roskilde. Vielsen foregår klokken 14. Alle familie, venner og bekendte er velkomne. Efter vielsen holder vi reception på Strandgade og om aften holder vi familiefest i roklubbens lokaler. |
Gammel Vor Frue kirke |